http://potentialeudvikling.dk/modules/mod_image_show_gk4/cache/header_orange2gk-is-32.pnglink
http://potentialeudvikling.dk/modules/mod_image_show_gk4/cache/header_purplegk-is-32.pnglink
http://potentialeudvikling.dk/modules/mod_image_show_gk4/cache/header_green2gk-is-32.pnglink
http://potentialeudvikling.dk/modules/mod_image_show_gk4/cache/header_blue2gk-is-32.pnglink

  

PS' Blog: Jorden Rundt m. hjerne, hjerte og krop

..
Idéer, indsigter og provokerende informationer om konkurrenceevne, vækstscenarier og menneskelige potentialer for alle, der ønsker at se upside i aktiemarkederne, de indre universer eller egen formkurve på landevejene. Giv gerne DINE synspunkter til kende eller del informationer, du mener er relevante for økonomisk, spirituel og fysisk velfærd anno 2012. Eller skriv til mig, hvis du har forslag til temaer relateret til potentialeudvikling på alle planer, du gerne vil ha' afdækket, uddybet eller debatteret...
..

Den tredie vej

Posted by Pernille
Pernille
Pernille Svensson har mere end 25 års erfaring indenfor finanssektoren i roller som Fund Manager i Hongkong ho...
User is currently offline
on Mandag, 25 juni 2012 in SPIRITUEL VELFÆRD

Den tredje vej

 

Han stirrede forundret på de tre skilte, der pegede i hver sin retning over ham. Hvordan kunne skiltemaleren have vidst dette? Et kort blik ned på de støvede, snudeslidte vandrestøvler gav ikke svaret, så han besluttede sig for at binde det løse snørebånd på venstre fod istedet. Mens han sad bøjet i støvet, passerede en filmtrailer bag frontallapperne. Han vidste godt, hvad han skulle gøre - kunne bare ikke greje, hvorfor det havde taget ham så længe at opdage. Og hvordan kunne denne ydre vide det? Selv nu var han lammet i sin ikke-handling. Der var intet andet at gøre end de dybe vejrtrækninger og venten. Uden denne indre tidsrejse kunne han ikke med samme resoluthed som med snørebåndene rejse sig og gå ad den rigtige rute.

 

 

Første rute, ”Overhalingsbanen”, kendte han til hudløshed. Fokus, arbejdsliderlighed og genialitet i udbrud, siden anerkendelse, yderflanke racerbaneliv, rober uden trusser på løbere, rockstjernestatus in the making, stjernedrys, drysvise højdetab, til det blev synligt for enhver anden…

 

 

Ultimativt, højdeskræk, scenelede, downfall og frygt. Strakt arm flugt fra alt som var og havde været. Inkl. 17 år med the one and only, den utrolige, der blev utro, moderen til børnene… Det store ulidelige tomme rum, der fulgte, som bragte det dybeste uudgrundelige ulvehyl frem i ham…. Han kunne bare ikke få det ud.

 

Han vidste det ikke….følte sig helt og aldeles alene i denne outcast-rolle, men i virkeligheden delte han historie med ham fra Vestas, fra Merrill Lynch…fra…ja, hundredevis af mænd fra alle de brancher, der buldrede frem i fagre nye verden og krævede, at et menneske kunne vokse mindst 25% om året helt som de virksomheder, de repræsenterede. Filmen knækkede…så at sige.

 

 

Det var som vanligt konen, der så det først. Ikke at hun ikke var blevet ’syg’ af successen…. For det var hun. Så syg i successens citronsyre at det havde klækket det hidtil uopdagede golddigger-gén frem i hende. Hun var medvirkende faktor. Hun begyndte at måle sin kærlighed til ham i bundlinier. Den eksponentielle vækst stoppede ved den nær lodrette hældning, der markerede – ikke kun toppen – men også den korteste rute til bunden. Det frie fald ud over afgrunden. Han bandt en ekstra knude på støvlen og fasede ud. Ingen mening med at gå videre ad dét spor. Bought the t-shirt. Been there, done that.

 

 

Så var der ”Paté-ruten”.

 

 

Han overvejede et øjeblik, hvorfor skiltemaleren ikke bare havde kaldt den ”Leverpostejs-stien”, men alligevel vidste han godt, at der ind i mellem havde været glimt af fordums stjernedrys, momentane højder, der havde bragt ham lukt ind i rollespillet fra en prisbelønnet fransk film og givet ham følelserne tilbage….i hvert fald indtil næste lige landevej havde bragt tilbage på intethedskursen. Som i Overhalingsbanen var der meget afhængighed og medafhængighed. Han skiftede fod og bandt også dobbeltknude på højre støvle. Dobbeltknude på Leverpostej el. paté, der samlede sandwichen og forhindrede de uendelige højders udfoldelse. Ikke sådan at forstå, at han ikke kunne se dem. Højderne. Det var bare falske starter….igen igen. Kickstarter på tom mave, der aldrig rigtig fik afsæt i hjulspor, der allerede var lavet. Stop-go…stop-go…det lette glid bremset af leverpostej. Som en blind vej. Dendriter, der aldrig helt mødes. Hjerter, der tæres fremfor gødes. Der manglede ligesom noget. Svært at sige hvad det var. Det var jo trygt og godt hér. Det trygge i det ustabile. I det uholdbare. Foranderlighed for foranderlighedens skyld, snarere end fordi det var det rigtige. Små skridt. Små skridt. To frem, et tilbage. Plovrillen blev dybere for hver gang. Snart skulle han bruge waders for ikke at drukne.

 

 

Så var der den tredje vej

 

Han kunne ikke se fra sin nedbøjede position, hvad ruten hed, så han rejste sig op. Uafladeligt skød han skuldrene tilbage og rankede sig. Fornemmede solens stråler i horisonten, men forklejnede ikke den tætte tåge, der lå forud. Det var, som kaldte denne sti på hans eventyr-gen. Det ruskede i træerne ad denne sti, han skimtede klippesatser og åbne vidder og fornemmede, at hans livs personlige Raid Gauloises ventede, hvis han trådte ud på stien. Der var farver og tordenvejr, lyn, der zigzaggede over himmelhvælvet. En hare, der sprang. En svale, der sang. Så to.

 

Det var et radikalt stilbrud, og hjulsporene var langt smallere hér. Det mindede ham om noget. Han kunne bare ikke finde ud af, hvad det var. Han sukkede. Det hjalp. ”Man skulle sukke noget mere”, tænkte han. Så øjnede han en lysning. Ikke kun på himlen, men også i centeret af de jordiske vækster foran ham. ”Er det andet eller tredje akt af livet, det hér? Eller første akt i anden halvdel af livet?”

 

Han ræsonnerede, at der måtte være mange flere akter. Ikke kun ude i fremtiden, men også bagud i tid. Nogle han ikke havde belyst nok. Nogle, der havde gjort ham så meget bedre og lykkeligere, at han helt havde fortrængt dem. Alt er godt. Alt er lykkeligt. Det stabile i det ulykkelige. Der var så mange glimt, men også mange, der havde vist sig at være optisk bedrag. Det var de værste. Glimtet fra Skagensmalerisk Sankt Hans lykke, der bare var en syltet agurk på øjeblikkets paté. Han ville ikke længere tænke tilbage. Det hele blev så patetisk, svagpisser-agtigt.

 

Han skulle nok finde ud af, hvad det var i fortiden, der drog ham mod denne sti, men lige nu ville han kun se i den nye retning og undersøge, hvad det var, der ventede. Hvad det var for trængsler, han skulle igennem, for at nå ud til det mærkværdige og dragende lys derude?

 

Nu opdagede han pludselig kasserne. Store trækasser langs vejen med en stor rød trykknap på hver. ”Do not push the button” stod der. Han kunne mærke 5-års alderen presse sig på. Bøjede sig lidt ned i 400-meter hæk-stilling og visualiserede det videre forløb….

 

 

Spurtede mod første store trækasse og borede pegefingeren ind i den røde knap med al vægt. Pling! Trolden sprang op af æsken, trykkede knappen tilbage og forsvandt ned i kassen igen. Han blev så forskrækket, at han glemte at trække vejret og faldt bagover.  I et splitsekund havde han fanget troldens maveskilt.

 

”Nul-tolerance på afhængighed!” Fileme en fræk trold. Hvad bilder den sig ind at påstå afhængighed af noget som helst? På den anden side også irriterende, at den vidste. Kunne se. Øv. F…… trold. Kan man intet ha’ for sig selv?!

 

Da den første rystelse havde lagt sig, så han ned ad stien, hvor mange kasser, der stadig var tilbage. Han gad sgu ikke høre alle de same-same igen igen. Gættede, at budskabet var det samme hele vejen ned ad stien og var lige på vej til at vende sig om og gå tilbage, da hans blik fangede noget, der glitrede ved stiens græskant. Han gik derhen. Det var en ringeklokke. Hvor kom dén fra? Udover rusten langs kanten og på den ene side, var den helt blank. "De kan slet ikke fås mere", nåede han lige at tænke, da han opdagede, at det lignede dén, der sad på hans cykel nr. 2. Ejendommeligt. Dén klokke havde fulgt hans cykelpark til den blev stjålet. Måske for at lande i første akt i anden halvdel af hans liv? Han lagde tanken fra sig, men den arbejdede videre i hans grundvold. På et tidspunkt ville den ringe. Det vidste han. Han stoppede den i lommen.

 

 

Ned ad denne ulidelige sti af skærmydsler, så han pludselig en port for enden. Også den havde en ringeklokke, men det virkede mere som fanebladene på en blomst end en egentlig klokke. Den var gul i midten. Hvide faneblade omkring, der fik ham til at tænke på dronningen.

 

 

”Det er ligegodt løgn, det hér… Er jeg virkelig på vej ned af Margueritte-ruten? Vorherre til hest. Dét er der ingen, der nogensinde ville have spået for mig. Og da slet ikke mig selv”. Han smilede. Forsøgte at tørre det af med tommel- og pegefinger, som han havde for vane, når noget blev for syret, men begyndte så at grine. Ha-ha-ha….det blev højere og højere….ulven i ham brød i brand. Han så pludselig billeder af Darcy fra ”Bridget Jones” med mors hjemmestrikkede trøje….og vidste pludselig, at han ikke havde levet forgæves. Ufatteligt at han ikke havde set det før.  Der var nok en mening med karikaturen. Noget om ikke at skulle lade sig forme af den for nærværende kvinde… mor, prinsesse, drage eller mafia… Noget med ikke at være tjenende ånd blot ringeklokken blev poleret lidt.

 

Det slog ham at tiden var inde til at polere alle de drivkræfter op, der oprindeligt havde gjort ham genial og skaffet ham et navn. At han pludselig havde sindssygt travlt. At tiden var inde til atter at brænde igennem som sig selv. Uden røgslør, uden tordenregn, uden tåge. Unplugged. Tage ulvehylet ind, men også at skrige det ud. Slutte ’the spell’, tryllebundetheden i det uvirksomme, vegeterende,… useriøsiteten.

 

Hvad er genialitet værd, hvis det forbliver på papiret og ikke bli’r set, handlet på, taget alvorligt?  Når alt bli’r lige gyldigt, bli’r det ligegyldigt. At kæmpe i nødsporet, ja…nærmest grøften…er selvopholdelsesdrift, men også systematisk dræn af drivkraft.

 

I det samme opdagede han det store spejl, der stod til venstre for porten forude. Han var klog nok til at indse, hvorfor det stod der.

 

Til højre for porten stod en hvid cykel. ”Specialized”. Et par lyseblå Worlds-clicksko stod pænt ved pedalfødderne og lyste om kap med den gule ringeklokke. Der var ikke meget Darcy over dét. Snarere lidt Riis over den drastiske drejning drejebogen havde taget. Hvem ville have troet… Men det var jo lige præcis hans særlige evne. At vende sin skæbne i ellevte time...

 

"Riiing…Riiing"

 

Han stod stadig fastfrosset i 400m-hæk positionen, da højre hånd greb ud i horisonten, som for at åbne porthåndtaget i fjerne. Næsten synkront huskede kroppen… og venstre hånd smækkede ned om den ringende mobil i bukselommen. I langsom gengivelse som et positionsskifte i Tai Chi. Måske var det. Ying Yang, fortid og fremtid bundet op af 2 dobbeltknuder i nutiden. Han lod mobilen ringe ud. Vidste intuitivt, hvilke tal, der ville stå i displayet og hvilken stemme, der ville knytte meningen sammen. Tal, der fremkaldte datoer og årstal på de vigtige begivenheder i hans liv. Og stilhed i røret, der ville sige mere end ord. Han havde engang hørt hende sige ’handling skaber forvandling’. Godt så. Men det var hans og ikke hendes klokke, der skulle ringe. Det havde den vist lige gjort

 

Han bøjede sig langsomt og begyndte at binde de to dobbeltknuder i vandrestøvlerne op. Løsnede snørebåndene frem til snudespidserne på hver støvle; overhaling og leverpostej. Tog dem begge og strømperne af. Viftede de blege tæer, som var det første gang, de var fri og rejste sig. Løftede for en sikkerheds skyld hænderne over hovedet og lod armene falde til siderne med et klask for genkendelighedens skyld.

 

Det var pludselig op til ham alene, om han ville overleve de mange boksende trolde op af æskerne, tage opgøret med troldspejlet for enden og kører med eller uden click-sko ud gennem porten til hans nye univers. Smallere sti, bredere udsyn. "Mon dette er dydens smalle sti - den ser ellers så oplyst ud?", tænkte han. I det mindste havde han nu ringeklokken med sig i lommen. Det gav en vis tryghed og sammenhængskraft. Han kastede blikket ned på de skinbarlige fodballer og støvet forude. Den nye sti med de smalle hjulspor ventede. Det var lettere uden de tunge støvler. Han havde pludselig fået tiden med sig. Og energien. Gode datoer og årstal. Før havde tiden arbejdet mod ham. Glad ved at have opdaget glæden ved suk, drog han et af de dybe af slagsen. Nu manglede han bare at sætte det ene ben foran det andet ad ubarmhjertighedens spor, mærke de skarpe småsten under de nøgne fødder og forcere forhindringerne ad ruten mod lyset og lettelsen...

 

~PS unplugged

Rate this blog entry
0 votes
Tags: Untagged
Pernille Svensson har mere end 25 års erfaring indenfor finanssektoren i roller som Fund Manager i Hongkong hos Dresdner og i Danmark på internationale aktier, især Globale Emerging Markets hos Danske Invest og Nordea, Fund Selector for Danske Capital, Aktieplatformsspecialist på førende handelsplatform (Saxo Bank), Analytiker for Nomad Investments (Jorden Rundt på 800 dage - hvor hun under Asienskrisen besøgte virksomheder i 75 lande) samt Cand.polit og ID-Coach. Idag er hun stifter, katalysator og kursusleder hos Center for Potentialeudvikling, der udbyder kurser i aktieinvestering, personlig udvikling og fysisk topform for tidsoptimister. Hun er på 6. år på vej jorden rundt i bjerge på cykel med Team Global Cykling en uge om året.

Comments

Pernille
Pernille
Pernille Svensson har mere end 25 års erfaring indenfor finanssektoren i roller som Fund Manager i Hongkong ho...
User is currently offline
Pernille Fredag, 27 Juli 2012

You

Nothing compares to You

Leave your comment

Guest
Guest Fredag, 22 september 2017
Myles Jack I would love to play for the Dallas Cowboys The Cowboys' chance at landing linebacker Myles Jack got a little better Wednesday with the Eagles' trade to the No.Brandon Browner Jersey 2 pick of the 2016 NFL Draft to take a quarterback. And for star linebacker from UCLA,Ryan Shazier Jersey playing D in Big D would be just fine. "That would be amazing,Giovani Bernard Jersey" Jack told The Dan Patrick Show on Thursday. "I would love to play for America's team.Arizona Cardinals Jerseys" With QBs Jared Goff and Carson Wentz expected to come off the board first with the first two picks to the Rams and Eagles, if the Chargers pass on Jack with the No.Denver Broncos Jersey 3 overall pick, Dallas should have its chance to take the versatile ex-Bruin,Cowboys Store who scouts believe to be adept enough in pass coverage to be a three-down starter at the pro level. Jack said that while he hasn't interviewed with club owner Jerry Jones,Giants Store the club did conduct an interview with him at the NFL Scouting Combine in February. Dallas' interest will hinge significantly on how the team assesses the knee injury Jack suffered last September in practice,Packers Store causing him to miss the remainder of his junior season. Clubs had differing outlooks on the results of Jack's medical recheck in Indianapolis last week.Panthers Store Jack said on Thursday that his knee is fine and suggested reports to the contrary could be a smokescreen. As for Dallas' needs,Patriots Store Cowboys executive vice president/director of player personnel Stephen Jones acknowledged earlier this week that a quarterback and a pass rusher are two of the team's draft priorities. If Jack isn't the choice with Dallas' No. 4 overall pick, the latter of those needs could be filled by Ohio State's Joey Bosa.